Rummelighed, inspiration og innovation
Hos Consid er vores kontormiljøer mere end bare arbejdspladser. De er dynamiske mødesteder, hvor medarbejdere kan samles og samarbejde. Uanset hvilke af vores lokationer du besøger, så er hvert kontor designet til at give et indtryk af den unikke Consid-ånd. Vores arbejdsmiljøer inspirerer til kreativitet og innovation og er fokuseret på at skabe digitale løsninger, der vil forme fremtiden. Inklusivitet, inspiration og innovation er nøgleværdier der styrer vores tilgang, og som kan ses og mærkes i alle aspekter af vores kontorer.
Varme og åbne mødesteder
Consids kontorer er kendt for deres varme, åbne og indbydende atmosfære. De ligger i en række unikke og karakteristiske bygninger og områder, blandt andet Holckenshus ved Tivoli i hjertet af København der tidligere har huset kunstnere så som P.S og Marie Krøyer, den mintgrønne præstegård i Karlskrona, det norske kontor på Karl Johans gate i Oslo tæt på slottet, og det historiske lagerdistrikt Speicherstadt i Hamborg.
Unikke steder i Consid stil
Hvert kontor er designet af Consids team af dygtige indretningsarkitekter og har en særlig karakter og atmosfære med konferencelokaler til møder, spillerum til afslapning og et fælleskøkken til kaffepauser. Interiøret i alle Consids kontorer afspejler vores værdier om fællesskab, innovation og hygge. Der er kælet for detaljerne og brugt materialer, farver og teksturer der er nøje udvalgt til at fremhæve hver bygnings unikke historie og karakter. Uanset om det er i en historisk lejlighed fra århundredeskiftet, en industribygning eller et mere moderne kontorlokale, tilbyder Consid’s kontorer et indbydende og inspirerende miljø for både kolleger og kunder.